Kunde
Handel Silkeborg
Opgave
Kampagnekoncept
Grafisk eksekvering
Cityforeningen Handel Silkeborg arbejder for at markedsføre det prisvindende handelsliv i Silkeborg. Det er vi glade for at hjælpe dem med.
Som en del af forberedelserne til den hyggelige julehandel i 2023 har vi udviklet konceptet til en julekampagne og et trykt julemagasin. Før, under og efter den travle juletid producerede vi programmer, annoncer og andre tryksager, som var med til at sprede den gode stemning.
Magasinproduktion
Cityforeningen Handel Silkeborg var så glade for vores (især Mirjams) arbejde, at de også i 2024 har fået vores hjælp til at producere et professionelt julemagasin.
Denne magasinproduktion bygger videre på magasinkonceptet fra 2023. Når vi bruger flere elementer og ikoner igen i det nye, opfriskede magasin, skaber vi en tydelig sammenhæng og sikrer let genkendelse af det populære julemagasin for Silkeborgs handlende.
Handel Silkeborg har selv leveret programmer, tekster og ønsker til opsætningen. Vi har sørget for grafisk design, et godt flow i magasinet og grundig korrektur, så det færdige udtryk ikke bare er lækkert, men også professionelt.
Udover den store fordel i at have en rød tråd er det også med til at holde omkostningerne ned, fordi hele magasinet ikke skal produceres fra bunden på ny.
Julemagasinet er blot et af de mange eksempler på vores forståelse for cityforeninger og virksomheders behov for et professionelt udtryk inden for et realistisk budget. Julemagasinet repræsenterer forretningerne i Silkeborg, så der er helt naturligt et meget kommercielt indhold.
Vi kan også byde på journalistiske magasinproduktioner, hvor vi udfører interviews med specialister, kunder og meningsdannere for at kommunikere dine budskaber på en samlet og professionel måde.
Det har vi blandt andet gjort i et branchemagasin for brancheforeningen EPS-branchen. Det var et jubilæumsmagasin, som undersøgte mange spændende aspekter ved EPS – fra forskellige måder at bruge det på til oprindelseshistorien og problemer med forurening.
I mange år har vi samarbejdet om magasinproduktion til for eksempel skateboardmagasinet Wunderbaum. Derudover har Per jo en uddannelse som journalist og har skrevet for mange forskellige aviser og magasiner i årenes løb.
Han har især skrevet artikler til hjemmesider, magasiner og andre medier i byggebranchen – blandt andre Byggeplads.dk og Byggematerialer.dk.
Så hvis du også har brug for et professionelt magasin, der kommunikerer dine budskaber, er vi klar til at tage en snak om dine ønsker.