Velkommen til den kedeligste bid af vores hjemmeside – pligtteksten.
1. Om Forwertz ApS
Forwertz ApS er et bureau, som sælger rådgivning og services inden for marketing.
Vi gør vores bedste for at indsamle så få personoplysninger som muligt i vores virksomheder. Det vil kort fortalt sige, at vi ikke forfølger dig på alle mulige platforme, blot fordi du besøger vores. Til formål som at holde kontakten med vores kunder og yde den bedste service for dem, er vi dog nødt til at gemme nogle data.
Detaljerne i vores brug af persondata kan du læse herunder. Forwertz ApS er dataansvarlig i forhold til behandlingen af personoplysningerne.
2. Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål til den her pligtskrivelse eller vores behandling af persondata, så kan du kontakte os på hej@forwertz.dk.
Hvis du vil sende brev eller brevdue, kan det gøres til vores adresse Marsalle 111, 8700 Horsens.
3. Hvilke kategorier af personoplysninger indsamler vi?
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores hjemmeside, servicesystemer eller kommunikerer med os, kan de informationer samles.
Forwertz ApS vil typisk indsamle de her data:
- navn
- titel/rolle
- fysisk adresse
- telefonnummer
- IP-adresse
- Nogle gange lokation og sprog
- arbejdsgiver eller tilknyttede virksomheder
- faktureringsoplysninger
- adresser til forsendelser, undervisning og workshops
- oplysninger om dine besøg på vores hjemmeside og materiale, du har adgang til og bruger
- oplysninger om din computer, browser og andre oplysninger, som nødvendige plugins opsamler
Vi behandler dine oplysninger efter de her principper:
Indsamler kun nødvendige personoplysninger til specifikke, legitime formål.
Bruger ikke dine data til andre formål, end de er samlet ind til, uden at bede om specifikt samtykke til nye formål.
Deler ikke dine persondata med andre, medmindre vi har fået samtykke fra dig til det.
Sørger for at holde oplysningerne up to date ved at holde kontakten med dig (for hvorfor skal vi ellers have data om dig?). Vi håber, du vil tippe os, når de oplysninger, der er relevante for os, ændrer sig.
Beskytter dine personoplysninger mod ulovlig behandling, ødelæggelse og videregivelse ved at holde vores systemer sikrede med koder, låse dørene til vores kontor, koble alarmen til og makulere eventuelle papirer med dine oplysninger, når vi ikke har en holdbar grund til at gemme dem længere.
Vi gemmer ikke dine personoplysninger længere end nødvendigt for at gøre vores arbejde for dig så godt som muligt – og selvfølgelig for at overholde loven.
4. Sådan bruger vi dine personoplysninger
Vi behandler kun dine personoplysninger, når det er nødvendigt i et forhold med dig som kunde, leverandør eller samarbejdspartner og for at holde os til lovteksterne på det område.
De fleste personoplysninger vil være bundet op på kundeforhold og bruges i vores drift. Her vil dine data typisk indgå i din egenskab af kontaktperson hos en virksomhed, når vi skal kommunikere, fakturere og eventuelt markedsføre eller gennemføre statistikker.
Hvis du er underleverandør for en af vores kunder eller samarbejdspartnere, kan det også være relevant grund til, at vi gemmer dine data i vores kundekartotek. Formålet vil i den forbindelse være hurtigt at kunne kontakte dig, så vi bedst muligt kan løse opgaver for vores kunder i fællesskab.
Hvornår vi behandler eller deler dine data
Som udgangspunkt deler vi aldrig persondata, som vi kan undgå at dele. Men der kan være tilfælde, hvor vi er nødt til at gøre det:
- Hvis du giver os samtykke til et særligt formål, hvor det er nødvendigt at dele dine oplysninger
- Når vi er nødt til at behandle dine data for at sikre os, at vi overholder loven
- Når vi ikke kan udføre opgaver for dig uden at behandle dine personoplysninger
- Hvis myndighederne har legitime krav på at få udleveret dine personoplysninger fra os
- Hvis vi selv mistænker svindel eller andre kriminelle handlinger, som vi er nødt til at gøre myndighederne opmærksomme på for at holde os på den rigtige side af loven
- Når det er nødvendigt at bruge dine data til at behandle betalinger, analysere data, kommunikere med dig og yde den bedste kundeservice
- Når vi ikke kan slå sporing og databehandling fra i nødvendige tilføjelser på vores hjemmeside, i vores email marketing og lignende
- Hvis vi bliver opkøbt af en virksomhed, som både har moralen og kapitalen i orden
Hvem deler vi dine oplysninger med?
Vi sælger aldrig dine oplysninger til tredjeparter (udover hvis vi bliver opkøbt som fantaseret om ovenfor). Vi deler dem også kun i så begrænset omfang som muligt.
- Vores sikrede CRM-system
- Vores email marketing-platform
- Vores underleverandører, du har givet samtykke til at blive kontaktet af
- Myndighederne ved relevante forespørgsler
5. Opbevaring af dine persondata
Vi opbevarer primært dine data i sikrede digitale systemer som en end-to-end krypteret cloud-server.
Papirer med dine data på er sikrede bag låste døre og alarm, når vi ikke er på kontoret. Og vi makulerer den slags papirer, når de har udtjent deres legitime formål.
Personoplysninger i sammenhæng med køb gemmer vi i fem år, medmindre du fortsætter kundeforholdet, og vi derfor kan bruge din historik til at give dig en endnu bedre kundeoplevelse.
6. Dine rettigheder
Du må altid gøre krav på, at vi lever op til dine rettigheder i forhold til dine persondata. Du kan få lov at se, hvilke data vi har gemt på dig. Du kan klage over vores brug af dine data. Du kan også bede os ændre i eller slette dine data og trække dit samtykke til databehandling tilbage. Say the word! (altså kontakt os)
Hvis du vil vide mere eller have os til at fyre op i makulatoren (analogt såvel som digitalt), så skriv endelig til per@forwertz.dk.
Du kan klage over vores tilgang til persondata på dt@datatilsynet.dk eller til:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Vi opdaterer den her pligttekst, når det er relevant, eller når myndighederne kræver, at vi bruger tid på det.